August 2008...

saxbeck rent privat
Motorcyklen
Undervisning
Siden sidst
Billeder og ture
Transportmidler
Mit liv indtil nu
August 2008
Links
Gæstebog

Ja hvordan ser mit liv så ud her i August 2008 ???

Det ser meget bedre og lysere ud nu end det gjorde for blot 4 år siden ...

I dag bor jeg ude i Gedved som er en lille by lidt nord for Horsens og som ligger på Hovedvej A 10 mellem Horsens og Skanderborg ...

Min bolig er et lejet rækkehus der ligger omme bag Brugsen og OK tankstationen og her har jeg en lille have som jeg kan gå ud i og det lille hjem er beskrevet nærmere længere inde på disse sider ...

Jeg er nu aktivt medlem af bestyrelsen i Gedved Partiforening ( Socialdemokraterne i Gedved ) hvor jeg har fået gode kolleger og samarbejdspartnere ...

Jeg er blevet udskrevet fra både hospitalspsykiatrien og OGSÅ fra Distriktspsykiatrien således at jeg nu kun får min medicin fra egen læge og jeg er nu nede på under en femtedel af den medicin jeg fik for 4 år siden ...

Som det ret tydeligt fremgår af disse sider har jeg nu haft kørekort i eet år og tøffer stadig rundt på min lille kineser motorcykel og er aktivt medlem af Kinøjserklubben MC Danmark ...

Der er desuden link til Kinøjserklubben på Links siden ...

Jeg er blevet skraldemand ( Servicemedarbejder ) på lageret Reitan Distribution inde i Horsens ( Det er EDEKA Horsens der har fået nye ejere og dermed nyt navn ) og jeg møder her 3 dage om ugen fra kl. 06.00 til 14.30 Mandag, Onsdag og Fredag og jeg får helt normal timeløn og er ansat på helt normale vilkår uden nogen former for offentlig støtte ...

Jeg er efterhånden blevet et kendt ansigt både i kommunen generelt men også både i Sund By samarbejdets regi og også nede på Rådhuset ...

Jeg har stadig min post som formand for Idræt For Sindslidende i Horsens og Omegn ( I.F.S.H.O. ) samt sidder i ledelsen i B-I-D ( Brugerlærerne i Danmark ) og jeg er med i bestyrelsen omkring De handicappedes Idræts Forening i Horsens ( D.H.I.F. Horsens ) hvor jeg også sidste sæson blev kredsmester i svømning 25 m fri og 25 m bryst og I kan desuden også finde mig aktiv i D.H.I.F.'s bod pandekagehuset når der hvert år bliver afholdt den årlige Middelalderfestival inde i Horsens ...

Der er link til I.F.S.H.O. og B-I-D på Links siden ...

Jeg huserer desuden også som P-Vagt på Sølund festival og som vagt ved indgangene på Samsø festival og er skrevet op til både Skanderborg og Vig festivalerne ...

Find links'ene på Links siden ...

Og må nok hel're lige sige at jeg i dag er SINGLE da jeg og min sidste kæreste ( beskrevet her på siden ) gik hver til sit for et par år siden men vi er gode venner den dag i dag ...

( var der nogen der sagde at jeg lever stille og roligt uden stress og jag ... ??? )

Ja det sagde jeg selv for meget af det jeg her har nævnt bl.a. med diverse festivaler er jo kun nogle dage EEN gang om året og diverse bestyrelser og job giver mig ikke stress da ...

Men ja - En hel uge eller mere uden noget at tage mig til og jeg er ved at få kuller for der skal ske noget her men kunsten er jo så at sørge for at det ikke tipper over og der kommer for meget på så jeg er faktisk blevet bedre til at sige ordet NEJ ....

Forresten er jeg også gået fra 146 kg i 2004 ned til 112,5 kg for 14 dage siden og jeg er SAMTIDIGT stoppet med rygningen ...

Ja nogle mener jo nok at der er nok at rose mig for når de har læst denne side men jeg kan jo så kun sige at alt dette er KUN opnået ved at jeg har været Fandens stædig og viljefast og jeg har IKKE fået ret meget hjælp fra diverse læger og psykiatere til dette her ...

Æren for at alt dette er lykkedes vil jeg give til min diætist på Horsens Sygehus Lilian Jørgensen samt min nærmeste familie Far, Mor, Min broder og stedsøskende samt deres diverse påhæng ...

Det er først gennem det sidste år i dagcentret inde i Horsens at der er kommet lidt gode råd hist og pist men det store arbejde har jeg SELV måttet gøre ...

Så er du i kontakt med psykiatrien enten som bruger eller som pårørende så brug denne side som inspiration til at det KAN lade sig gøre at " komme ud på den anden side " ...

Til personalet i psykiatrien skal her lyde en stor opfordring til at hjælpe jeres brugere i den rigtige retning for det kan lade sig gøre ...

Saxbeck